Socya.net

Siden midten af 90’erne har jeg haft adgang til internettet og dets mange muligheder. Der er blevet bygget mange hjemmesider, private såvel som kommercielle projekter.

I kommercielle henseender har man næsten altid en fast samarbejdspartner mht. webhosting og er sikret en god service til fornuftige penge - her er man sikret et kvalitetsprodukt som følge af et samarbejde.
Men, hvis man har sin egen hjemmeside som privat person, så er det en helt anden sag.

De store udbydere er mest synlige og derfor det oplagte valg, men er det oplagte også det bedste?

Jeg har personlig erfaring med de største udbydere herhjemme og de er alle sammen mere eller mindre fyldt med løgn og latin.
Der er så mange ting der står med småt og endnu flere administrative finurligheder. Man skal sætte sig ordentlig ind i sagerne før end man vælger en af de store udbydere, men ikke engang det sikrer dig det produkt du tror du har købt.

En udbyder har en opsigelses frist der minder om bondefangeri og hvis der går noget galt i kommunikationen med dem, så er det din fejl og du hænger på en ekstra regning.

Der er andre der tilbyder ”gratis” trafik (den mængde af data der overføres via din hjemmeside) så lang tid det ikke er for meget eller kommer fra udlandet.

Nogle siger at du ikke må have mp3 eller andre medie filer på din hjemmeside til trods for de er lovlige.

Yderligere har jeg oplevet at en udbyder kom til at slette hele min hjemmeside (inkl. database) – det var så 6 måneders spildt arbejde der gik tabt.

Som privatperson har du praktisk talt ingen rettigheder hos de store udbydere, som alle sørger for at have deres på det rene hvis de skulle lave en fejl.

Jeg gentager gerne mig selv og siger: ”Hold jer fra de store udbydere af webhosting hvis i vil have et kvalitetsprodukt”.

Hvad har jeg gjort for at sikre mine hjemmesider og deres overlevelse?
Brug gerne Google, men undgå de fleste på side 1.
Betal de ekstra kroner om måneden for kvalitet.
Spørg ”online” venner som du ved har en eller flere hjemmesider hvad de foretrækker.
Find frem til en i lokal området der tilbyder webhosting – få personlig service.
Når du finder den rette udbyder, så sørg for at stille spørgsmål til ting du ikke forstår.

Alternativt kan du bruge dyre løsninger fra firmaer der normalt kun henvender sig til erhvervslivet.

First Facebook - now twitter!?

You can see my twitter messages on the right side or use the link to follow me on twitter.
The twitter account is used for my music projects, daily life and SOCYA related stuff (in both english and danish).

Link:
www.twitter.com/unklekarma

People using Facebook should consider joining SOCYA.

Why use Facebook?
Well, I must admit that sometimes all these social networks can be annoying, but as I use state-of-the-art media to promote my online activities Facebook was an obvious choice.

Link:
http://www.facebook.com/home.php#/group.php?sid=537406bdf181c2e2432257f0dd918f93&gid=26256051130&ref=search

Just a little netpromotion video. Enjoy…

Video & photo
Andreas Stoubye Johansen

Edit & Music
Kaare “unkle:karma” Bøje

Graphics
Tomhed

Links
www.justastudio.net (booking)
www.myspace.com/unklekarma
www.youtube.com/unklekarma

I dagens Danmark har vi det alle godt. Til trods for den igangværende finanskrise.
Ingen blodig guerilla der i tide og utide gør livet usikkert, bomber der springer hører nytårsaften til og demokratiet lever i bedste velgående(eller gør det?) – kunne vi ønske os mere?Men til trods for den pæne villa, de dyre biler og et velanset velfærdssystem, så ”hænger” vi stadig på de glemte børn.

De glemte børn er en broget flok af mennesker der ikke kan eller vil indordne sig i samfundet, leve efter dets skrevne eller uskrevne regler for den sags skyld.
De findes overalt, det kunne være din nabo eller måske en du har kær, det behøver ikke være synligt i form af hjemløse, junkier og alkoholikere. Det er dem de andre ikke vil lege med.De glemte børn er også dem der gemmer deres følelser af vejen for at virke normal, dem der fornægter hvem de er og dem der med tiden mister overblikket over deres liv.
Ofte ender de på gaden, på kant med loven eller foretager drastiske handlinger der gør andre mennesker og ikke mindst sig selv ondt.

Nederst i hierarkiet bliver de udsat for at skulle foretage handlinger, træffe de rigtige beslutninger og stå til ansvar for dette. Men, hvis man har ramt bunden kan man så overskue ovenstående eller forstå det?
Hvis man ikke har styr på sit liv og alt ramler sammen, så kan man søge hjælp hos det offentlige, men det kræver man kan læse, skaffe de nødvendige papirer og formulere sig korrekt.
Den fornødne hjælp og støtte er vigtig, det ved vi alle, men hvorfor kan vi ikke hjælpe disse ”fortabte sjæle”?

Vi ”almindelige” mennesker kunne starte med at vise lidt respekt og have pli nok til at acceptere der er ting vi ikke forstår eller ikke ønsker at forstå. Vi er blot mennesker – men stadig forskellige.

De glemte børn udvikler ofte deres egen teser om livet og vi kalder efterfølgende dem de utilpassede.
Deres problemer er uoverskuelige og deres bekymringer er udefinerbare, de kan ikke sættes i bås og løsningen er ikke altid lige til. Der skal defineres et problem før der kan findes en løsning.

Er det ikke bare folk med psykiske problemer eller en depression som politikerne har overset.
Hvorfor skal vi som mennesker blande os i andres liv, systemet burde jo netop være bygget for at aflaste disse ”problemer”.
Det kræver blot et lille smil, en enkelt 2 krone eller bare accept af at de ikke er som dig.

Hvor bliver de af? Hvem husker dem?

Uanset hvor dårligt du har det, så er der altid nogen der har det værre. Ikke at det er positivt i sig selv, men det kan måske løsne lidt op for det hele og give lidt mere overskud i hverdagen? Så du kan hjælpe andre.

Filosofiske floskler til folket…