Der opstår situationer, hvor man ikke er i kontrol, man har ikke de fornødne ressourcer til at styre det irrationelle ego. Kampen er tabt, men slaget begynder nu, det er her man hengiver sig til kaos og scenarier man ikke engang tør tænke.
Man prøver at kæmpe imod, men det er umuligt at sige fra eller til. Hvor kommer den erstatningsviden fra vi ikke kan tæmme? Skal man virkelig lave den samme billige form for selvransagelse hver evig eneste gang man træder forkert.
Det er pirrende, det er forbudt og spændende, men senere kommer råddenskab, angst og hadet, det fortærer sind såvel som hjerte.
Man har hverken tabt eller vundet, blot mistet evnen til at foretrække tilgivelse frem for at glemme.
Moral og etik i en mørk gyde, kun med det formål at, få dig til at tvivle – igen.
Jeg er mest til at tilgive frem for at glemme.
Glemmer altid at tilgive… Jeg tilgiver at glemme.
<autonom>Hvad er der nu galt med at bære nag?</autonom>
Popularity: 36% [?]