I dagens Danmark har vi det alle godt. Til trods for den igangværende finanskrise.
Ingen blodig guerilla der i tide og utide gør livet usikkert, bomber der springer hører nytårsaften til og demokratiet lever i bedste velgående(eller gør det?) – kunne vi ønske os mere?Men til trods for den pæne villa, de dyre biler og et velanset velfærdssystem, så ”hænger” vi stadig på de glemte børn.
De glemte børn er en broget flok af mennesker der ikke kan eller vil indordne sig i samfundet, leve efter dets skrevne eller uskrevne regler for den sags skyld.
De findes overalt, det kunne være din nabo eller måske en du har kær, det behøver ikke være synligt i form af hjemløse, junkier og alkoholikere. Det er dem de andre ikke vil lege med.De glemte børn er også dem der gemmer deres følelser af vejen for at virke normal, dem der fornægter hvem de er og dem der med tiden mister overblikket over deres liv.
Ofte ender de på gaden, på kant med loven eller foretager drastiske handlinger der gør andre mennesker og ikke mindst sig selv ondt.
Nederst i hierarkiet bliver de udsat for at skulle foretage handlinger, træffe de rigtige beslutninger og stå til ansvar for dette. Men, hvis man har ramt bunden kan man så overskue ovenstående eller forstå det?
Hvis man ikke har styr på sit liv og alt ramler sammen, så kan man søge hjælp hos det offentlige, men det kræver man kan læse, skaffe de nødvendige papirer og formulere sig korrekt.
Den fornødne hjælp og støtte er vigtig, det ved vi alle, men hvorfor kan vi ikke hjælpe disse ”fortabte sjæle”?
Vi ”almindelige” mennesker kunne starte med at vise lidt respekt og have pli nok til at acceptere der er ting vi ikke forstår eller ikke ønsker at forstå. Vi er blot mennesker – men stadig forskellige.
De glemte børn udvikler ofte deres egen teser om livet og vi kalder efterfølgende dem de utilpassede.
Deres problemer er uoverskuelige og deres bekymringer er udefinerbare, de kan ikke sættes i bås og løsningen er ikke altid lige til. Der skal defineres et problem før der kan findes en løsning.
Er det ikke bare folk med psykiske problemer eller en depression som politikerne har overset.
Hvorfor skal vi som mennesker blande os i andres liv, systemet burde jo netop være bygget for at aflaste disse ”problemer”.
Det kræver blot et lille smil, en enkelt 2 krone eller bare accept af at de ikke er som dig.
Hvor bliver de af? Hvem husker dem?
Uanset hvor dårligt du har det, så er der altid nogen der har det værre. Ikke at det er positivt i sig selv, men det kan måske løsne lidt op for det hele og give lidt mere overskud i hverdagen? Så du kan hjælpe andre.
Filosofiske floskler til folket…
Popularity: 72% [?]