Tid til ligegyldighed
Hun er bare en so den luder. Hun total vild med kenneth!
Fuck op hende. Smadder hende!
Hvad laver du senere?
Der opstår situationer, hvor man ikke er i kontrol, man har ikke de fornødne ressourcer til at styre det irrationelle ego. Kampen er tabt, men slaget begynder nu, det er her man hengiver sig til kaos og scenarier man ikke engang tør tænke.
Man prøver at kæmpe imod, men det er umuligt at sige fra eller til. Hvor kommer den erstatningsviden fra vi ikke kan tæmme? Skal man virkelig lave den samme billige form for selvransagelse hver evig eneste gang man træder forkert.
Det er pirrende, det er forbudt og spændende, men senere kommer råddenskab, angst og hadet, det fortærer sind såvel som hjerte.
Man har hverken tabt eller vundet, blot mistet evnen til at foretrække tilgivelse frem for at glemme.
Moral og etik i en mørk gyde, kun med det formål at, få dig til at tvivle – igen.
Jeg er mest til at tilgive frem for at glemme.
Glemmer altid at tilgive… Jeg tilgiver at glemme.
<autonom>Hvad er der nu galt med at bære nag?</autonom>
Hej mor
Nu er jeg endelig kommet på plads her på Amager, det er meget fint også selvom jeg ikke kender så mange herovre endnu.
Mødte en der kaldte sig centerrotten den anden dag, han er lidt underlig, men meget flink og har taget rigtig godt imod mig. Nogen gange mødes vi nede i Amager Centret – han er dernede hver dag, for han kender nemlig mange mennesker.
Jeg tror de er rige de unge mennesker herovre, de har i hvert fald nogle store sølvkæder og store biler, de ser også lidt farlige ud, så jeg tør ikke snakke med dem. De er lidt ligesom nogen jeg kender fra Assens.
Har ikke set så meget af øen endnu, som de også kalder lorte øen, fordi det altid har været et sted hvor man kunne smide sit affald hen. Det er vist en gammel historie.
Går tit i Aldi fordi det er billigt og nemt, man kan få en masse sjove ting ligesom da vi tog på tysklandstur da jeg var barn. De har også åbent om søndagen.
Bor på Amagerbrogade tæt på det hele, der er hele tiden busser og politi lyde, så der sker en masse hele tiden og de kører stærkt i bilerne også.
Jeg kommer ikke ud så ofte, der er mange værtshuse, men dem fra Sundholm siger det er for de fine og rige. Og jeg er jo ikke særlig fin eller rig. Der er også Amagerbio, der spiller de fed musik og har nogle dance parties en gang imellem, men der har jeg heller ikke været endnu.
Nu vil jeg til at slutte, men jeg skriver snart igen.
Venlig hilsen
Lars
PS. Jeg blev fyret fra mit arbejde den anden dag og hils far.
Kommunalvalg 09 blev dækket suverænt af DR, det var som om alt var planlagt og forberedt ned til mindste detalje til trods for det var meget live. Studiet, værterne og ikke mindst deres research og analyser var perfekte, det gjorde kommunalvalg 09 spændende!
Til at starte med var jeg en anelse skeptisk mht. de 2 værter og en storskærm der var iklædt noget kedeligt “pap”, men det skulle lynhurtigt vise sig at jeg tog fejl.
Værternes ping-pong og den imponerende multi-touch storskærm var skræmmende godt, der opstod selvfølgelig lidt “tom snak”, men selv en garvet seer som jeg har brug for en pause en gang imellem.
De informationer og det flow de kom i via deres storskærm var virkelig cool, og til trods for at der blev trykket forkert et par gange, så var det langt mere dynamisk og spændende end det grønne skilt på TV2.
Udover den imponerende multi-touch storskærm og de to værter, så var der en journalist der virkelig gjorde et godt job - Abdel Aziz Mahmoud - som gang på gang serverede friske og festlige rapporter fra Karrierebar (København), ordet folkefest i forbindelse med valg havde han forstået. Ham vil vi gerne se noget mere på skærmen.
Kedeligt valg gjort spændende af kompetente folk på DR – mange tak!
I begyndelsen skete der ingenting og i slutningen skete der absolut ingenting. Affødt af at man hælder sin egen personlige overbevisning ud over den man tror man har kær, eller man konstant former ”sin elskedes” holdninger i hovedet ud fra hvad man synes passer bedst til en selv.
Begæret bliver til en tom og defineret egenskab, der igen forvandles til en intetsigende situation, som tydeligt bærer præg af at lysten ikke er til stede.
Man prøver (u)bevidst at skabe tillid til den man holder af, men på hvilket grundlag og hvorfor? Bliver det hele ikke bare fortænkt uden at skabe en følelse af velvære – for begge parter – og mister man ikke sin integritet når det at kæmpe for kærligheden bliver et regnestykke?